Velkommen til O-Town Køreskole

Din vej til sikker kørsel

Mit navn er Mohamad, jeg er 33 år, og jeg driver O-town Køreskole, som ligger centralt placeret i Odense gågade. Når du vælger min køreskole, kan du være helt sikker på én ting: Du får den samme kørelærer gennem hele forløbet – fra første teoritime til du står med kørekortet i hånden.

Jeg har mange års erfaring med at arbejde med mennesker, hvor tålmodighed og tydelig kommunikation er nødvendigt. Jeg tror på, at forholdet mellem elev og kørelærer er afgørende, for uden et trygt og tillidsfuldt samarbejde lærer man ikke ordentligt. Mit tidligere job som taxachauffør har styrket mine kommunikative evner og gjort mig god til at håndtere alle typer mennesker – også i pressede situationer. Det tager jeg med mig ind i undervisningen hver dag.

Jeg elsker at lære fra mig, og jeg ved, at det kan være udfordrende at lære noget helt nyt – især når man står over for det ansvar, der følger med at være bilist. Derfor går jeg højt op i trafiksikkerhed, og i at du virkelig forstår, hvad du laver – ikke bare får et kørekort.

I teoritimerne bliver eleverne aktivt inddraget. Jeg tror på, at læring skal være levende, forståelig og engagerende – ikke kedelig. Hos mig er der altid godt humør og plads til alle spørgsmål.

Jeg gør også meget ud af at skabe en tryg og afslappet atmosfære i undervisningen. Der er altid plads til pauser – for pauserne mellem lektionerne er vigtige for både koncentration og læring. I vores hyggelige opholdsrum kan du derfor nyde en sodavand, kakao eller en snack, inden vi fortsætter undervisningen.

Jeg planlægger altid køretimer i samråd med eleverne, og jeg gør mit bedste for at imødekomme deres ønsker. Jeg ved, at det kan være svært at få kørekort ved siden af skole, arbejde eller familieliv, og derfor tilpasser jeg tiderne, så det passer dig bedst muligt.

Hos O-town Køreskole får du et trygt, personligt og professionelt kørekortforløb, hvor målet er, at du bliver en sikker, ansvarlig og selvsikker bilist.


Med venlig hilsen
Mohamad El-Hawari
Kørelærer & indehaver
O-town Køreskole